16. Da raabte en forstandig Kvinde af Staden: Hører; hører! siger dog til Joab: Kom nær herhid, og jeg vi tale til dig.
17. Og der han kom nær til hende, da sagde Kvinden: Er du Joab? og han sagde: Ja; og hun sagde til ham: Hør din Tjenerindes Tale; og han sagde: Jeg høre.
18. Og hun sagde: Fordum plejede man saaledes at tale, sigende: Man skal spørge sig for i Abel, og saaledes fuldbyrdede man det.
19. Jeg er en af de fredsommelige, de trofaste i Israel; du søger efter at dræbe en Stad og en Moder i Israel, hvorfor vil du opsluge Herrens Arv?
20. Og Joab svarede og sagde: Det være langt fra, det være langt fra at jeg skulde opsluge, at jeg skulde ødelægge!
21. Sagen forholder sig ikke saaledes; men en Mand af Efraims Bjerg, hvis Navn er Seba, Bikris Søn, har opløftet sin Haand imod Kongen, imod David, giver mig ham alene, saa vil jeg drage fra Staden og Kvinden sagde til Joab: Se, hans Hoved skal kastes til dig over Muren.
22. Og Kvinden kom til alt Folket med sin Visdom; og de afhuggede Sebas; Bikris Søns, Hoved og kastede det ud til Joab; da blæste han i Trompeten, og de adspredtes fra Staden, hver til sine Telte; og Joab kom tilbage til Jerusalem, til kongen.
23. Og Joab var over al Israels Hær, og Benaja, Jojadas Søn, var over Krethi og over Plethi;
24. og Adoram var Rentemester, og Josafat, Ahiluds Søn, var Historieskriver;
25. og Seja var Skriver, og Zadok og Abjathar vare Præster;
26. dertilmed var Jairiteren, Ira, ypperste Raad for David.