Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Samuel 11:14-27 Danske Bibel 1871 (DA1871)

14. Og det skete om Morgenen, da skrev David et Brev til Joab og sendte det ved Urias Haand.

15. Og han skrev i Brevet: Sætter Uria foran, hvor Kampen er stærkest, og viger tilbage fra ham, at han kan blive slagen og dø.

16. Og det skete, der Joab tog Vare paa Staden, da satte han Uria paa det Sted, hvor han vidste, at der var stridbare Mænd.

17. Og der Mændene af Staden gik ud at stride imod Joab, da faldt der nogle af Folket, af Davids Tjenere, og Hethiteren Uria døde ogaa.

18. Da sendte Joab hen og gav David Beretning om alle Begivenheder i Kampen.

19. Og han befalede Budet og sagde: Naar du har udtalt til Kongen om alle Begivenhederne i Kampen,

20. og det sker at Kongen bliver vred, og han siger til dig: Hvi kom I saa nær til Staden at stride? vidste I ikke, hvorledes de skyde fra Muren?

21. hvo slog Abimelek, Jerub-Beseths Søn? kastede ej en Kvinde et Stykke af en Møllesten ned paa ham fra Muren, saa han døde i Thebez? hvorfor kom I saa nær til Muren? da skal du sige: Din Tjener, Hethiteren Uria, er ogsaa død.

22. Og Budet gik og kom og gav David til Kende alt det, som Joab havde sendt ham for.

23. Og Budet sagde til David: Mændene fik Overhaand over os og gik ud imod os paa Marken, og vi forfulgte dem indtil Indgangen til Porten.

24. Men Skytterne skøde fra Muren paa dine Tjenere, og der er nogle ihjelslagne af Kongens Tjenere; dertil er Hethiteren Uria, din Tjener, ogsaa død.

25. Og David sagde til Budet: Saa skal du sige til Joab: Lad ikke denne Gerning synes ond for dine Øjne, thi Sværdet fortærer paa den og den Maade; hold fast ved med din Krig imod Staden og nedbryd den; og gør ham frimodig.

26. Der Urias Hustru hørte, at Uria hendes Mand var død, da sørgede hun over sin Husbonde.

27. Men der Sorgen var gaaet over, sendte David hen og lod hende hente til sit Hus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn. Men den Gerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øjne.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Samuel 11