6. Og Mose og Aron gjorde det; saasom Herren havde befalet dem, saa gjorde de.
7. Og Mose var firsindstyve Aar gammel, og Aron tre og firsindstyve Aar gammel, da de talede til Farao.
8. Og Herren sagde til Mose og til Aron, sigende:
9. Naar Farao taler til eder sigende: Gør er en underlig Gerning, da skal du sige til Aron: Tag din Stav og kast den for Faraos Ansigt: Den skal blive til en Slange.
10. Da kom Mose og Aron til Farao og gjorde saaledes, som Herren havde befalet, og Aron kastede sin Stav for Farao og for hans Tjenere, og den blev til en Slange.
11. Da kaldte ogsaa Farao ad de vise og Troldkarlene, men ogsaa disse, de ægyptiske Koglere, gjorde ligesaa med deres Besværgelser.
12. Og de kastede hver sin Stav, og de bleve Slanger; men Arons Stav opslugte deres Stave.
13. Og Faraos Hjerte forhærdedes, at han hørte døm ikke, ligesom Herren havde sagt.
14. Og Herren sagde til Mose: Faraos Hjerte er haardt, han vægret sig ved at lade Folket fare.
15. Gak til Farao aarle, se, han gaar ud til Vandet, og du skal træde frem mod ham ved Bredden af Floden; og din Stav, som var omvendt til en Slange, skal du tage i din Haand.
16. Og du skal sige til ham: Herren, Hebræernes Gud, har sendt mig til dig og sagt: Lad mit Folk fare, at de kunne tjene mig i Ørken, og se, du har ej villet høre hidindtil.