18. Men han sagde: Kære, lad mig se din Herlighed!
19. Og han sagde: Jeg vi lade al min Godhed drage forbi for dit Ansigt, og jeg vil ved Navn ud raabe: Herren! for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, hvem jeg er naadig, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over,
20. Og han sagde: Du kan ikke se mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke se mig og leve.
21. Og Herren sagde: Se, her er et Sted hos mig, og du skal staa paa Klippen.
22. Og det skal ske, naar min Herlighed gaar forbi, da vil jeg lade dig staa i Kløften paa Klippen, og jeg vil dække med min Haand over dig, indtil jeg er gaaet forbi.
23. Og naar jeg borttager min Haand, da skal du se mig bagfra; men mit Ansigt kan ikke ses.