13. Og nu, kære, dersom jeg har fundet Naade for dine Øjne, da vis mig, kære, dine Veje, at jeg ikke alg, paa det jeg maa finde Naade for dine Øjne; og se dette Folk er dit Folk.
14. Og han sagde: Mit Ansigt skal gaa med, og jeg vil skaffe dig Hvile.
15. Men han sagde til ham: Dersom dit Ansigt ikke gaar med os, da lad os ikk drage op herfra.
16. Og hvor paa skulde det dog kendes, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, jeg og dit Folk? mon ikke derpaa, at du gaar med os? at vi, jeg og dit Folk, udmærkes frem for hvert Folk, Søn er paa Jorderiges Kreds.
17. Da sagde Herren til Mose: Jeg vil ogsaa gør dette Ord, som du har talet; thi du har fundet Naade for mine Øjne og jeg kender dig ved Navn.
18. Men han sagde: Kære, lad mig se din Herlighed!
19. Og han sagde: Jeg vi lade al min Godhed drage forbi for dit Ansigt, og jeg vil ved Navn ud raabe: Herren! for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, hvem jeg er naadig, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over,
20. Og han sagde: Du kan ikke se mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke se mig og leve.