Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 26:21-33 Danske Bibel 1871 (DA1871)

21. og deres fyrretyve Sølvfødder: to Fødder under den ene Fjæl, og to Fødder under den anden Fjæl.

22. Og til Bagsiden af Tabernaklet, imod Vesten, skal du gøre seks Fjæle.

23. Og du skal gøre to Fjæle til Tabernaklets Hjørner, paa begge Sider.

24. De to skulle være dobbelte nedenfra, og i lige Maade skulle de være dobbelte til det øverste, saa der bliver een Ring; saaledes skal det være med dem begge, de skulle være paa begge Hjørner.

25. Og der skal være otte Fjæle og deres Sølvfødder, seksten Fødder; to Fødder under den ene Fjæl og to Fødder under den anden Fjæl.

26. Og du skal gøre Tværstænger af Sithimtræ: Fem til Fjælene ved den ene Side paa Tabernaklet,

27. og fem Stænger til Fjælene ved den anden Side paa Tabernaklet, og fem Stænger til Fjælene paa Siden af Tabernaklet, bagtil mod Vesten.

28. Og den mellemste Stang skal være midt paa Fjælene og gaa tværs over fra den ene Ende til den anden.

29. Og din skal beslaa Fjælene med Guld og gøre deres Ringe af Guld til at stikke Stængerne udi; og du skal beslaa Stængerne med Guld.

30. Og du skal oprejse Tabernaklet efter den Maade, som blev vist dig paa Bjerget.

31. Og du skal gøre et Forhæng af blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt tvundet Linned; du skal gøre Keruber med kunstigt Arbejde paa det.

32. Og du skal hænge det paa fire Støtter af Sithimtræ, som ere beslagne med Guld, deres Kroge skulle være af Guld, paa fire Fødder af Sølv skulle de staa.

33. Og du skal hænge Forhænget under Hagerne og føre Vidnesbyrdets Ark derhen, indenfor Forhænget, og Forhænget skal skille for eder imellem det hellige og imellem det allerhelligste.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 26