12. Hvo som slaar et Menneske saa at det dør, han skal visselig dødes.
13. Men har han ikke lure efter ham, men Gud har ladet han falde i hans Haand, da vil jeg bestemme dig et Sted, hvor han ska fly hen.
14. Og naar nogen hovmodelig sætter sig op imod sin Næst og slaar ham ihjel med Svig, da skal du tage ham endog fra mit Alter til at dø.
15. Og hvo som slaa sin Fader eller Moder, skal visselig dødes.
16. Og hvo som stjæler et Menneske og sælger det, eller det blive fundet i hans Vold, han skal visselig dødes.
17. Og hvo som bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes.
18. Og naar Mænd trætte og den ene slaar den anden med en Sten eller med Næve, og ha ikke dør, men maa ligge til Sengs,
19. og han kommer op igen og gaa om paa Gaden ved sin Stav, da skal den, som slog, være uskyldig dog skal han betale hans Tidsspilde og lade ham fuldkomment læge.
20. Og naar nogen slaar sin Tjener eller sin Tjenestepige med en Kæp, saa at de dø under hans Haand, da skal det visselig hævnes.
21. Dog ersom de blive ved Live een eller Dage, da skal det ikke hævnes; thi det er hans Penge.
22. Og naar Mænd trættes tilsammen og slaa en frugtsommelig Kvinde, og hendes foster fødes, og der ikke sker Ulyke, da skal der gives Bøde, efterom Kvindens Husbonde paalægger ham, og han skal give efter Dommeres Tykke.
23. Men dersom der sker Ulykke, da skal du give Liv for Liv.
24. Øje for Øje, Tand for Tand; Haand for Haand, Fod for Fod,