Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Mosebog 20:12-23 Danske Bibel 1871 (DA1871)

12. Ær din Fadel og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.

13. Du skal ikke ihjelslaa.

14. Du skal ikke bedrive Hor.

15. Du skal ikke stjæle.

16. Du skal ikke svare mod din Næste som et falsk Vidne.

17. Du skal ikke begære din Næstes Hus. Du skal ikke begære din Næstes Hustru eller hans Svend eller hans Pige eller hans Okse eller hans Asen eller noget, som hører din Næste til.

18. Og alt Folket saa Tordenen og Blussene og Basunens Lyd og Bjerget ryge; Folket saa det, og de flyede og stode langt borte.

19. Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke dø.

20. Og Mose sagde til Folket: Frygter ikke, thi Gud er kommen for at forsøge eder, og for at hans Frygt skal være over eders Ansigt, at I ikke skulle synde.

21. Og Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var.

22. Og Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have set, at jeg har talet af Himmelen med eder.

23. I skulle ikke gøre noget til at sætte ved Siden af mig; Sølvguder eller Guldguder skulle I ikke gøre eder.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Mosebog 20