3. Og Konge vendte sig om og velsignede al Iraels Menighed; thi al Israels Menighed stod.
4. Og han sagde: Love være Herren, Israels Gud! som talt med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:
5. Fra den Dag da jeg udførte mit Folk af Ægyptens Land har jeg ikke udvalgt nogen Stad af alle Israels Stammer, til at man skulde bygge et Hus, at mit Navn skulde være der; ikke heller har jeg udvalgt nogen Mand til at være Fyrste over mit Folk Israel;
6. men jeg udvalgte Jerusalem, at mit Navn skal være der, og jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.
7. Og det var i min Fader Davids Hjerte at bygge Herren Israels Guds Navn et Hus.
8. Men Herren sagde til David, min Fader: Fordi det har været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Hus, da gjorde du vel deri, at det var i dit Hjerte.
9. Dog skal du ikke bygge det Hus; rnen din Søn, som skal udgaa af dine Lænder, han skal bygge mit Navn et Hus.
10. Og Herren har stadfæstet sit Ord, som han talte; thi jeg er kommen op i Davids, min Faders, Sted og sidder paa Israels Trone, som Herren talte, og har bygget Herren Israels Guds Navn et Hus.
11. Og der har jeg sat Arken, hvori Herrens Pagt er, som han gjorde med Israels Børn.
12. Og han stod foran Herrens Alter, for al Israels Forsamling, og udbredte sine Hænder.
13. Men Salomo havde gjort en Forhøjning af Kobber og sat den midt i Gaarden, fem Alen var dens Længde, og fem Alen var densBredde og tre Alen var dens Højde; og han stod paa den og knælede paa sine Knæ for al Israels Forsamling og udbredte sine Hænder imod Himmelen.
14. Og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du, i Himmelen eller paa Jorden, du, som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt af deres ganske Hjerte,