7. Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gøre i Guds Hus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans; Søn: I dette Hus og i Jerusalem som jeg har udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig.
8. Og jeg vil ikke mere lade Israels Fod fortrænges fra; Landet, som jeg bestemte for deres Fædre; kun saafremt de tage Vare paa at gøre alt det, jeg har budet dem, efter hele Loven og Skikkene og Budene ved Mose.
9. Men Manass forførte Juda og Indbyggerne i Jerusalem til at handle værre en Hedningerne, som Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt.
10. Og Herren talte til Manasse og til hans Folk; men de gave ikke Agt derpaa
11. Derfor lod Herren Kongen af Assyriens Hærførere komme over dem, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med to Kobberlænker og førte ham til Abel.
12. Og der han kom i Angest, bad han ydmygelig for Herren sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare fór sine Fædres Guds Ansigt.
13. Ja, han bad til ham, og Gud bønhørte ham og hørte hans ydmyge Begæring og førte ham tilbage til Jrusalem, til hans Rige; da kendte Manasse, at Herren var Gud.