Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Krønikebog 21:5-11 Danske Bibel 1871 (DA1871)

5. Joram var to og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede otte Aar i Jerusalem.

6. Og han vandrede i Israels Kongers Vej. ligesom Akabs Hus gjorde; thi Akab Datter var hans Hustru; og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne.

7. Dog vilde Herren ikke ødelægge Davids Hus for den Pagts Skyld, som han havde gjort med David, og saaledes som han havde sagt, at han vilde give ham og hans Sønner et Lys alle Dage.

8. I hans Dage faldt Edom af fra Judas Herredømme, og de satte en Konge over sig.

9. Derfor drog Joram over med sine Øverster og alle Vognene med ham, og han gjorde sig rede om Natten og slog Edom, som var trindt omkring ham, og de Øverste for deres Vogne.

10. Dog faldt Edom af fra Judas Herredømme indtil denne Dag; da faldt ogsaa Libna paa samme Tid af fra hans Herredømme; thi han forlod Herren, sine Fædres Gud.

11. Han gjorde ogsaa Høje paa Judas Bjerge og forførte Indbyggerne i Jerusalem til at bole ja han drev Juda dertil.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Krønikebog 21