Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Kongebog 4:25-37 Danske Bibel 1871 (DA1871)

25. Saa drog hun bort og kom til den Guds Mand, til Karmels Bjerg; og det skete, der den Guds Mand saa hende i Afstand, da sagde han til Gihesi, sin Dreng: Se, denne sunamitiske er der.

26. Kære, løb hende nu i Møde og sig til hende: Gaar det dig vel gaar det din Mand vel gaar det Barnet vel? Og hun sagde: Vel.

27. Og der hun kom til den Guds Mand paa Bjerget, holdt hun fast ved hans Fødder; da gik Gihesi frem at støde hende bort; men den Guds Mand sagde: Lad hende være, thi hendes Sjæl er beskelig bedrøvet i hende, og Herren har skjult det for mig og ikke givet mig det til Kende.

28. Og hun sagde: Begærde jeg en Søn af min Herre? sagde jeg ikke, at du skulde ikke bedrage mig?

29. Og han sagde til Gihesi: Bind om dine Lænder og tag min Stav i din Haand og gak: Om du møder nogen, da hils ham ikke, og om nogen hilser dig, da svar ham ikke, og læg min Stav paa Drengens Ansigt!

30. Og Drengens Moder sagde: Saa vist, som Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; da stod han op og gik efter hende.

31. Og Gihesi var gaaet foran dem og lagde Staven paa Drengens Ansigt; men der var ingen Lyd og ingen Følelse; saa gik han tilbage og mødte ham og gav ham det til Kende og sagde: Drengen vaagnede ikke op.

32. Og der Elisa kom i Huset, se, da var den døde Dreng lagt paa hans Seng.

33. Og han gik ind og lukkede Døren til for dem begge og bad til Herren.

34. Og han steg op og lagde sig over Barnet og lagde sin Mund paa dets Mund og sine Øjne paa dets Øjne og sine Hænder paa dets Hænder og bredte sig ud over det, saa at Barnets Legeme blev varmt.

35. Og han trak sig tilbage og gik i Huset, en Gang hid og en Gang did, og steg op og bredte sig ud over ham, da gispede Drengen indtil syv Gange, og Drengen oplod sine Øjne.

36. Og han kaldte ad Gihesi og sagde: Kald ad den sunamitiske; og der han kaldte ad hende, da kom hun til ham, og han sagde: Tag din Søn!

37. Da kom hun og faldt ned for hans Fødder og bøjede sig ned til Jorden, og hun tog sin Søn og gik ud.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Kongebog 4