10. Kære, lad os gøre et lidet muret Kammer ovenpaa og derudi sætte ham en Seng og et Bord og en Stol og en Lysestage, og det skal ske, naar han kommer til os, at han kan tage derind.
11. Og det hændte sig paa en Dag, at han kom derhen, og han gik op paa Kammeret, og han laa der.
12. Og han sagde til Gihesi, sin Dreng: Kald ad denne sunamitiske; og der han kaldte ad hende, da traadte hun frem for hans Ansigt.
13. Og han sagde til ham: Kære, sig til hende: Se, du har haft Omhu for os med al denne Omhyggelighed, hvad skal man gøre dig er der nogen Ting, hvori man kan tale for dig til Kongen eller til Stridshøvedsmanden? og hun sagde: Jeg bor midt iblandt mit Folk.
14. Da sagde han: Hvad kan man da gøre hende og Gihesi sagde: Sandelig, hun har ingen Søn, og hendes Mand er gammel.
15. Derfor sagde han: Kald ad hende; og der han kaldte ad hende, da traadte hun frem i Døren.
16. Og han sagde: Paa denne bestemte Tid, ved denne Aarets Tid skal du tage en Søn i Favn; og hun sagde: Nej min Herre, du Guds Mand! lyv ikke for din Tjenerinde!
17. Og Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn paa den bestemte Tid, ved denne Aarets Tid, som Elisa havde sagt til hende.
18. Og Barnet blev stort; og det skete en Dag, at det gik ud til sin Fader til Høstfolkene,
19. og det sagde til sin Fader: Mit Hoved! mit Hoved! og han sagde til en Dreng: Bær ham til hans Moder!
20. Og han bar ham og bragte ham til hans Moder; og han sad paa hendes Knæ indtil om Middagen, da døde han.
21. Saa gik hun op og lagde ham paa den Guds Mands Seng, og hun lukkede for ham og gik ud.
22. Og hun kaldte ad sin Mand og sagde: Kære, send mig en af Drengene og en af Aseninderen, og jeg vil skynde mig hen til den Guds Mand og komme igen.
23. Og han sagde: Hvorfor vil du gaa til ham i Dag, da det ikke er Nynaane, ej heller Sabbat? og hun sagde: Lad det være godt!
24. Og hun sadlede Aseninden og sagde til sin Dreng: Led den og gaa, ophold mig ikke i at ride fort, uden jeg siger dig til.