Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Samuel 30:21-31 Danske Bibel 1871 (DA1871)

21. Der David kom til de to Hundrede Mænd, som vare blevne for trætte til at gaa efter David og vare blevne ved Besors Bæk, da gik de ud imod David og imod det Folk som var hos ham, og David gik frem til Folket og hilsede dem.

22. Da svarede hver ond og Belials Mand blandt de Mænd, som vare gangne med David, og sagde: Efterdi de ikke gik med os, da skulle vi ikke give dem af Byttet, som vi have reddet, uden enhver hans Hustru og hans Børn, dem kunne de føre med sig og gaa bort.

23. Da sagde David: I skulle ikke gøre saa, mine Brødre, med det, som Herren har givet os, han som har bevaret os og givet denne Trop, som var kommen over os, i vore Hænder.

24. Og hvo skulde høre eder i denne Sag? thi som hans Del er, som drog ned til Slaget, saa skal og hans Del være, som blev hos Tøjet, de skulle dele lige.

25. Og det blev saaledes fra den samme Dag og derefter; thi han gjorde det til en Skik og til en Ret i Israel indtil denne Dag.

26. Og der David kom til Ziklag, da sendte han til de Ældste i Juda, til sine Venner af Byttet og lod sige: Se, der have I en Velsignelse af Herrens Fjenders Bytte;

27. nemlig til dem i Bethel og til dem i Ramoth mod Sønden og til dem i Jatthir

28. og til dem i Aroer og til dem i Sifmoth og til dem i Esthemoa

29. og til dem i Rakal og til dem i Jerameeliternes Stæder og til dem i Keniternes Stæder

30. og til dem i Horma og til dem i Kor-Asan og til dem i Athak

31. og til dem i Hebron og til alle de Stæder, hvor David havde vandret, han og hans Mænd.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Samuel 30