13. Jeg har sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden.
14. Og det skal ske, naar jeg fører Skyen over Jorden, da skal Buen ses i Skyen.
15. Og jeg vil komme min Pagt i Hu, som er imellem mig og imellem eder og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, at Vandene ikke mere skulle blive til en Flod, at fordærve alt Kød.
16. Derfor skal Buen være i Skyen, og jeg vil se den for at ihukomme den evige Pagt imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, som er paa Jorden.
17. Og Gud sagde til Noa: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg har oprettet imellem mig og imellem alt Kød, som er paa Jorden.
18. Og Noas Sønner, som gik ud ad Arken, vare Sem og Kam og Jafet men Kam er Kanaans Fader.
19. Disse tre ere Noas Sønner, og af disse blev hele Jorden befolket alle Vegne.
20. Men Noa begyndte at blive en Avlsmand og plantede en Vingaard.
21. Og han drak af Vinen og blev drukken og blottede sig midt i sit Telt.
22. Der Kam, Kanaans Fader, saa sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.
23. Da tog Sem og Jafet et Klæde og lagde det begge paa deres Skulder og gik baglæns og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter vare bortvendte, at de ikke saa deres Faders Blusel.
24. Og Noa vaagnede op af sin Vin og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ham.
25. Da sagde han: Forbandet være Kanaan, han skal være Trælles Træl for sine Brødre
26. Og han sagde: Lovet være Herren, Sems Gud, og Kanaan skal være deres Træl!
27. Gud udbrede Jafet, og han skal bo i Sems Pauluner, og Kanaan skal være deres Træl!
28. Og Noa levede efter Floden tre Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar.