5. Og Vandet for hid og did og formindskedes indtil den tiende Maaned; i den tiende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig til Syne.
6. Og det hændte sig efter fyrretyve Dage, da oplod Noa Vinduet paa Arken, som han havde gjort.
7. Og han udlod en Ravn; den fløj og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.
8. Og han udlod en Due fra sig for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade.
9. Og der Duen ikke fandt det, den kunde hvile sin Fodsaale paa, da kom den igen til ham i Arken, fordi Vandet endnu var over den ganske Jord; og han udrakte sin Haand og annammede den og to den til sig i Arken.
10. Da biede han endnu syv andre Dage og udlod atter en Due af Arken.
11. Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og se, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund; da fornam Noa, at vandet var sunket paa Jorden.
12. Men han biede endnu andre syv Dage og udlod en Due, og den kom ikke ydermere til ham.
13. Og det skete i det seks Hundrede og første Aar, i den første Maaned, paa den første Dag i Maaneden, da tørredes Vandet fra Jorden; da tog Noa Dækket af Arken og saa sig om, og se, Jordens Overflade tørredes.
14. Og i den anden Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden tør.
15. Da talede Gud til Noa og sagde: