8. Og Josef kendte sine Brødre; men de kendte ikke ham.
9. Og Josef kom de Drømme i Hu som han havde drømt om dem, og sagde til dem: I ere Spejdere, I ere komne at bese, hvor Landet er blot.
10. Og de sagde til ham: Nej, min Herre! men dine Tjenere ere komne for at købe Spise.
11. Vi ere alle een Mands Sønner, vi ere redelige, dine Tjenere ere ikke Spejdere.
12. Og han sagde til dem: Nej, men I ere komne for at bese, hvor Landet er blot.
13. De svarede: Vi, dine Tjenere vare tolv Brødre, een Mands Søn ner i Kanaans Land; og se, den yngste er endnu hos vor Fader, men den ene er ikke til.
14. Og Josef sagde til dem: Det er det, som jeg har talet til eder, der jeg sagde: I ere Spejdere.
15. Derpaa skulle I prøves: saa sandt Farao lever, skulle I ikke komme herfra, uden eders yngste Broder kommer hid.
16. Sender een af eder bort, at han skal hente eders Broder; men I skulle være fangne, og eders Ord skulle prøves, om I fare med Sandhed; thi hvis ikke, da ere I, saa sandt Farao lever, Spejdere.
17. Og han satte dem til sammen i Forvaring i tre Dage.