Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Mosebog 4:3-17 Danske Bibel 1871 (DA1871)

3. Og det hændte sig, der en Tid var forløben, og Kain frembar et Offer til Herren af Jordens Frugt.

4. Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saa til Abel og til hans Offer.

5. Men til Kain og til hans Offer saa han ikke; da blev Kain meget vred, og hans Ansigt falmede.

6. Og Herren sagde til Kain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet.

7. Er det ikke saa, at dersom du gør godt, da er du behagelig, og dersom du ikke gør godt, da ligger Synden for Døren, og til dig er dens Attraa men du skal herske over den.

8. Og Kain talede med Abel sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da stod Kain op imod Abel sin Broder og ihjelslog ham.

9. Og Herren sagde til Kain: Hvor er Abel, din Broder? Og han sagde: Jeg ved ikke, mon jeg være min Broders Vogter?

10. Og han sagde: Hvad har du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.

11. Og nu være du forbandet fra Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.

12. Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Kraft, ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.

13. Da sagde Kain til Herren: Min Misgerning er større, end jeg kan bære.

14. Se, du har i Dag drevet mig fra Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil ske, hvo som finder mig, slaar mig ihjel.

15. Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaar Kain, paa ham skal det hævnes syvfold; saa satte Herren for Kain et Tegn, at ingen, som fandt ham, skulde slaa ham ihjel.

16. Saa gik Kain ud fra Herrens Ansigt og blev i det Land Nod Østen for Eden.

17. Og Kain kendte sin Hustru, og hun undfik og fødte Hanok; og han byggede en Stad og kaldte Stadens Navn efter sin Søns Navn, Hanok.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Mosebog 4