26. Og Juda kendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi dette er, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sela; og han kendte hende ikke ydermere.
27. Og det skete den Tid, hun skulde føde, se, da vare Tvillinger i hendes Liv.
28. Og det skete, der hun fødte, stak den ene en Haand frem, da tog Jordemoderen den og bandt en rød Traad paa hans Haand, sigende: Denne om først frem.
29. Og det skete, der han tog sin Haand tilbage, se, da kom hans Broder frem, og hun sagde: Hvi bryder du frem for din skyld er der sket et Brud. Og man aldte hans Navn Peres.
30. Og siden om hans Broder frem, som havde den røde Traad om sin Haand, og han kaldte hans Navn Sera.