Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Mosebog 30:1-11 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Og Rakel saa, at hun ikke fødte Jakob Børn; da bar Rakel Avind mod sin Søster og sagde til Jakob: Fly mig Børn! og hvis ikke, da dør jeg.

2. Og Jakob blev saare vred paa Rakel og sagde: Mon jeg være i Guds Sted, som formener dig Livsens Frugt

3. Da sagde hun: Se, der er min Tjenestepige Bilha, gak ind til hende, at hun maa føde over mine Knæ, at ogsaa jeg maa bygges op ved hende.

4. Saa gav hun ham Bilha, sin Pige, til Hustru, og Jakob gik ind til hende.

5. Og Bilha undfik og fodte Jakob en Søn.

6. Da sagde Rakel: Gud har dømt mig og hørt ogsaa min Røst og givet mig en Søn; derfor kaldte hun hans Navn Dan.

7. Og Bilha, Rakels Pige, undfik igen og fødte Jakob den anden Søn.

8. Da sagde Rakel: Jeg har kæmpet Guds Kampe med min Søster. Jeg har og faaet Overhaand; og hun kaldte hans Navn Naftali.

9. Og Lea saa, at hun havde holdt op at føde, og hun tog Silpa, sin Pige, og gav Jakob hende til Hustru.

10. Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en Søn.

11. Da sagde Lea: Til Lykke! og hun kaldte hans Navn Gad.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Mosebog 30