23. Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to forskelligt Folk skulle udgaa af dit Liv, og de ene Folk skal være stærkere end det andet Folk, og det Herre skal tjene det mindre.
24. Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, se, da vare der Tvillinger i hendes Liv.
25. Og den første kom frem, han var rød, ganske laadden som en Kappe, og de kaldte hans Navn Esau.
26. Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tresindstyve Aar gammel, der han avlede dem.
27. Og Drengene bleve store, og Esau blev en Mand, som forstod sig paa Jagt og levede paa Marken men Jakob var en from Mand, som boede i Telte.
28. Og Isak havde Esau kær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kær.
29. Og Jakob havde tilberedt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt.
30. Og Esau sagde til Jakob: Kære lad mig smage af det røde, dette røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom.
31. Da sagde Jakob: Sælg mig i Dag din Førstefødsel.
32. Og Esau sagde: Se, jeg gaar at dø, hvad kan jeg da gøre med den Førstefødsel
33. Og Jakob sagde: Sværg mig i Dag; og han tilsvor ham, og han solgte Jakob sin Førstefødsel.
34. Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Linser, og han aad og drak og stod op og gik bort; og Esau foragtede Førstefødselen.