1. Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, eftersom han havde talet.
2. Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.
3. Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.
4. Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham.
5. Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.
6. Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.
7. Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.
8. Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant.
9. Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede.
10. Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.
11. Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld.
12. Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.
13. Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er min Sæd.
14. Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken.
15. Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene.
16. Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd.
17. Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er.
18. Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Flaand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk.
19. Og Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke.
20. Og Gud var med, Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte.
21. Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Æggptens Land.
22. Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør.
23. Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed.
24. Da sagde Abraham: jeg vil sværge.
25. Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold.
26. Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag.
27. Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund.
28. Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.
29. Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle disse syv Lam her, som du stillede for sig selv?
30. Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd.
31. Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge.
32. Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land.
33. Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn.
34. Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid.