1. Da samledes hele Israel til David i Hebron og sagde: Se, vi ere dine Ben og dit Kød.
2. Ogsaa tilforn, endog der Saul var Konge, har du ført Israel ud og ind; saa har og Herren din Gud sagt til dig: Du skal føde mit Folk Israel, og du skal være en Fyrste over mit Folk Israel.
3. Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuel.
4. Og David og hele Israel drog hen til Jerusalem, det er Jebus; og Jebusiterne vare der Landets Indbyggere.
5. Og Indbyggerne i Jebus sagde til David: Du skal i komme herind; men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
6. Og David sagde: Hvo som helst der først slaar Jebusiterne, skal være Øverste og Høvedsmand; saa steg Joab, Zerujas Søn, først op og blev Øverste.
7. Og David boede i Befæstningen, derfor kaldte man den Davids Stad:
8. Og han byggede Staden deromkring, fra Milla og rundt omkring; og Joab udbedrede det Øvrige af Byen.
9. Og David gik stedse frem og blev stor, og den Herre Zebaoth var med ham.