1. Da samledes hele Israel til David i Hebron og sagde: Se, vi ere dine Ben og dit Kød.
2. Ogsaa tilforn, endog der Saul var Konge, har du ført Israel ud og ind; saa har og Herren din Gud sagt til dig: Du skal føde mit Folk Israel, og du skal være en Fyrste over mit Folk Israel.
3. Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter Herrens Ord ved Samuel.
4. Og David og hele Israel drog hen til Jerusalem, det er Jebus; og Jebusiterne vare der Landets Indbyggere.
5. Og Indbyggerne i Jebus sagde til David: Du skal i komme herind; men David indtog Zions Befæstning, det er Davids Stad.
6. Og David sagde: Hvo som helst der først slaar Jebusiterne, skal være Øverste og Høvedsmand; saa steg Joab, Zerujas Søn, først op og blev Øverste.
7. Og David boede i Befæstningen, derfor kaldte man den Davids Stad:
8. Og han byggede Staden deromkring, fra Milla og rundt omkring; og Joab udbedrede det Øvrige af Byen.
9. Og David gik stedse frem og blev stor, og den Herre Zebaoth var med ham.
10. Og disse ere de Øverste iblandt de vældige, som David havde, som holdt mandeligen med ham i hans Regering tillige med hele Israel, saa at de gjorde ham til Konge efter Herrens Ord over Israel.
11. Og dette er Tallet paa de vældige, som David havde: Jasobeam, Hakmonis Søn, en Øverste for Høvedsmændene, han svingede sit Spyd imod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne paa en Gang.
12. Og efter ham var Eleasar Dodos Søn, Ahohiten, han var iblandt de tre vældige.
13. Han var med David i Pasdammin, der Filisterne vare samlede der til Striden, og der var et Stykke Ager fuldt med Byg, og Folket flyede for Filisternes Ansigt.