Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Kongebog 6:4-17 Danske Bibel 1871 (DA1871)

4. Og han gjorde paa Huset Vinduer, med snever Udsigt.

5. Og han byggede ved Husets Væg en Omgang trindt omking, ved Væggene af Huset trindt omkring, baade om Templet og Koret, og han gjorde Sidekamre deromkring.

6. Den nederste Omgang var fem Alen vid, og den midterste var seks Alen vid, og den tredje var syv Alen vid; thi han gjorde Afsætninger uden omkring Huset, at der skulde intet hæfte ved Husets Vægge.

7. Og Huset, der det blev bygget, blev det bygget af hele Stene, som bleve tilførte, og hverken Hamre eller Økse, ej heller noget Redskab af Jern blev hørt i Huset, der det byggedes.

8. Døren til det midterste Sidekammer var paa den højre Side af Huset, og man gik igennem Vindeltrapper op paa den midterste Omgang og fra den midterste op paa den tredje.

9. Og han byggede Huset og fuldendte det, og han lagde Tag paa Huset med Bjælker og Brædder af Gedertræ.

10. Og han byggede Omgangen ved hele Huset, fem Alen var dens Højde, og den hæftede til Huset med Cederbjælker.

11. Og Herrens Ord skete til Salomo og sagde:

12. Hvad angaar dette Hus, som du bygger, dersom du vandrer i mine Skikke og gør efter mine Befalinger og holder alle mine Bud ved at vandre efter dem: Saa vil jeg paa dig stadfæste mit Ord, som jeg talede til David, din Fader.

13. Og jeg vil bo midt iblandt Israels Børn og ikke forlade mit Folk Israel.

14. Saa byggede Salomo Huset og fuldendte det.

15. Og han byggede Husets Vægge indentil af Gederplanker, fra Gulvet i Huset indtil Loftets Vægge overklædte han det indentil med Træ; han overklædte og Gulvet i Huset med Fyrreplanker.

16. Og han byggede tyve Alen til fra Husets bageste Side af med Cederplanker, fra Gulvet indtil øverst paa Væggene, og han byggede Koret der indenfor til det allerhelligste.

17. Og Huset var fyrretyve Alen langt, nemlig det hellige udenfor.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Kongebog 6