Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Kongebog 18:1-20 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Og det skete mange Dage derefter, at Herrens Ord skete til Elias i det tredje Aar og sagde: Gak, lad dig se for Akab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige.

2. Elias gik for at lade sig se for Akab. Og Hungeren var svar i Samaria.

3. Og Akab havde kaldet ad Obadias, som var Hovmester; (men Obadias frygtede Herren saare;

4. thi det skete, der Jesabel udryddede Herrens Profeter, at Obadias tog hundrede Profeter og skjulte dem, halvtredsinds tyve Mænd i hver Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand);

5. og Akab havde sagt til Obadias: Drag igennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække, maaske vi kunne finde Græs og beholde Hestene og Mulerne i Live, at ikke Kvæget omkommer for os.

6. Og de delte Landet imellem sig for at drage igennem det; Akab drog alene paa en Vej, og Obadias drog alene paa en anden Vej.

7. Men det skete, der Obadias var paa Vejen, se, da mødte Elias ham, og han kendte ham og faldt paa sit Ansigt og sagde: Er det dig, min Herre Elias?

8. Han sagde til ham: Det er mig; gak, sig til din Herre: Se, Elias er her! han sagde:

9. Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Akabs Hænder, at han skal dræbe mig?

10. Saavist som Herren din Gud lever, der er intet Folk eller Rige, til hvilket min Herre jo har sendt hen, for at lede efter dig, og de sagde: Han er ikke her; og han tog en Ed af det Rige og det Folk, at man ikke havde fundet dig.

11. Og du siger nu: Gak, sig din Herre: Se, Elias er her!

12. Og det maatte ske, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg ved ikke hvorhen, og jeg kom at give Akab det til Kende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter dog Herren fra sin Ungdom af

13. Er det ikke givet min Herre til Kende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Profeter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Profeter, her halvtredsindstyve og der halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand?

14. Og du siger nu: Gak, sig din Herre: Se, Elias er her! og han vil slaa mig ihjel.

15. Og Elias sagde: Saa vist som Herren Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staar, i Dag vil jeg lade mig se for ham.

16. Da gik Obadias Akab i Møde og gav ham det til Kende, og Akab gik Elias i Møde.

17. Og det skete, der Akab saa Elias, da sagde Akab til ham: Er det dig, som forstyrrer Israel?

18. Da sagde han: Ikke jeg har forstyrret Israel, men du og din Faders Hus, idet I forlode Herrens Bud, og du vandrede efter Baalerne.

19. Men nu sende du Bud og samle al Israel til mig til Karmels Bjerg, samt de fire Hundrede og halvtredsindstyve Baals Profeter og de fire Hundrede Astartes Profeter, som æde af Jesabels Bord.

20. Saa sendte Akab hen iblandt alle Israels Børn og samlede Profeterne til Karmels Bjerg.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Kongebog 18