Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Kongebog 12:22-29 Danske Bibel 1871 (DA1871)

22. Men Guds Ord skete til Semaja, den Guds Mand, og sagde:

23. Tal til Roboam Salomos Søn, Judas Konge, og til al Judas Hus og Benjamin og til det øvrige Folk, og sig:

24. Saaledes sagde Herren: I skulle ikke drage op og ej stride imod eders Brødre? Israels Børn, vender tilbage hver til sit Hus, thi denne Handel er sket af mig; og de adløde Herrens Ord og vendte tilbage for at gaa bort efter Herrens Ord.

25. Og Jeroboam byggede Sikem paa Efraims Bjerg og boede derudi, og han drog ud derfra og byggede Pnuel.

26. Og Jeroboam tænkte i sit Hjerte: Nu maatte Riget vende tilbage til Davids Hus.

27. Dersom dette Folk skal gaa op at gøre Offer i Herrens Hus i Jerusalem, saa maatte dette Folks Hjerte vende tilbage til deres Herre, til Roboam, Judas, Konge, ja de maatte slaa mig ihjel og vende tilbage til Roboam, Judas Konge.

28. Derfor holdt Kongen et Raad og gjorde to Guldkalve; og han sagde til dem: Det er eder for meget at gaa op til Jerusalem; se dine Guder, Israel! som førte dig op af Ægyptens Land.

29. Og han satte den ene i Bethel, og den anden satte han i Dan.

Læs fyldestgørende kapitel 1. Kongebog 12