6. Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
7. ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: »I Isak skal en Sæd faa Navn efter dig.«
8. Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
9. Thi et Forjættelsesord er dette: »Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn.«
10. Men saaledes skete det ikke alene dengang, men ogsaa med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
11. Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde staa fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
12. sagt til hende: »Den ældste skal tjene den yngste,«
13. som der er skrevet: »Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.«
14. Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
15. Thi han siger til Moses: »Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.«
16. Altsaa staar det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
17. Thi Skriften siger til Farao: »Netop derfor lod jeg dig fremstaa, for at jeg kunde vise min Magt paa dig, og for at mit Navn skulde forkyndes paa hele Jorden.«