6. Det være langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne dømme Verden?
7. Men dersom Guds Sanddruhed ved min Løgn er bleven ham end mere til Forherligelse, hvorfor dømmes da jeg endnu som en Synder?
8. Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvasker os for, og som nogle sige, at vi lære, gøre det onde, for at det gode kan komme deraf? Saadannes Dom er velforskyldt.
9. Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor anklaget baade Jøder og Grækere for alle at være under Synd,
10. som der er skrevet: »Der er ingen retfærdig, end ikke een;
11. der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud;
12. alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som øver Godhed, der er end ikke een.«
13. »En aabnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;« »der er Slangegift under deres Læber;«
14. »deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;«
15. »rappe ere deres Fødder til at udøse Blod;
16. der er Ødelæggelse og Elendighed paa deres Veje,
17. og Freds Vej have de ikke kendt.«
18. »Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne.«
19. Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud,
20. efterdi intet Kød vil blive retfærdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.