Gamle Testamente

Nye Testamente

Romerbrevet 15:4-16 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

4. Thi alt, hvad der er skrevet tilforn, det er skrevet til vor Belæring, for at vi skulle have Haabet ved Udholdenheden og Skrifternes Trøst.

5. Men Udholdenhedens og Trøstens Gud give eder at være enige indbyrdes, som Kristus Jesus vil det,

6. for at I endrægtigt med een Mund kunne prise Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader.

7. Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.

8. Jeg siger nemlig, at Kristus er bleven Tjener for omskaarne for Guds Sanddruheds Skyld for at stadfæste Forjættelserne til Fædrene;

9. men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som der er skrevet: »Derfor vil jeg bekende dig iblandt Hedninger og lovsynge dit Navn,«

10. Og atter siges der: »Fryder eder, I Hedninger, med hans Folk!«

11. Og atter: »Lover Herren, alle Hedninger, og alle Folkene skulle prise ham.«

12. Og atter siger Esajas: »Komme skal Isajs Rodskud og han, der rejser sig for at herske over Hedninger; paa ham skulle Hedninger haabe.«

13. Men Haabets Gud fylde eder med al Glæde og Fred, idet I tro, for at I maa blive rige i Haabet ved den Helligaands Kraft!

14. Men ogsaa jeg, mine Brødre! har selv den Forvisning om eder, at I ogsaa selv ere fulde af Godhed, fyldte med al Kundskab, i Stand til ogsaa at paaminde hverandre.

15. Dog har jeg for en Del tilskrevet eder noget dristigere for at paaminde eder paa Grund af den Naade, som er given mig fra Gud

16. til iblandt Hedningerne at være en Kristi Jesu Offertjener, der som Præst betjener Guds Evangelium, for at Hedningerne maa blive et velbehageligt Offer, helliget ved den Helligaand.

Læs fyldestgørende kapitel Romerbrevet 15