Gamle Testamente

Nye Testamente

Romerbrevet 11:13-29 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

13. Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For saa vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste,

14. om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.

15. Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?

16. Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det ogsaa; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det ogsaa.

17. Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme,

18. da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig.

19. Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet.

20. Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du staar ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt!

21. Thi naar Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig.

22. Saa se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal ogsaa du afhugges.

23. Men ogsaa hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem.

24. Thi naar du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!

25. Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gaaet ind;

26. og saa skal hele Israel frelses, som der er skrevet: »Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob;

27. og dette er min Pagt med dem, naar jeg borttager deres Synder.«

28. Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld;

29. thi Naadegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.

Læs fyldestgørende kapitel Romerbrevet 11