1. Brødre! mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse.
2. Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand;
3. thi da de ikke kendte Guds. Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, saa bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.
4. Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror.
5. Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.
6. Men Retfærdigheden af Tro siger saaledes: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
7. eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de døde.
8. Men hvad siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.
9. Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.
10. Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.
11. Skriften siger jo: »Hver den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.«
12. Thi der er ikke Forskel paa Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som paakalde ham.
13. Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst.
14. Hvorledes skulde de nu paakalde den, paa hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?
15. og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: »Hvor dejlige ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab.«
16. Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: »Herre! hvem troede det, han hørte af os?«
17. Altsaa kommer Troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.
18. Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, »over hele Jorden er deres Røst udgaaet og til Jorderiges Grænser deres Ord.«
19. Men jeg siger: Har Israel ikke forstaaet det? Først siger Moses: »Jeg vil gøre eder nidkære paa et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder.«
20. Men Esajas drister sig til at sige: »Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev aabenbar for dem, som ikke spurgte efter mig.«
21. Men om Israel siger han: »Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk.«