Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 9:27-38 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

27. Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som raabte og sagde: »Forbarm dig over os, du Davids Søn!«

28. Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: »Tro I, at jeg kan gøre dette?« De siger til ham: »Ja, Herre!«

29. Da rørte han ved deres Øjne og sagde: »Det ske eder efter eders Tro!«

30. Og deres Øjne bleve aabnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: »Ser til, lad ingen faa det at vide.«

31. Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.

32. Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.

33. Og da den onde Aand var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: »Aldrig er saadant set i Israel.«

34. Men Farisæerne sagde: »Ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.«

35. Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.

36. Men da han saa Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Faar, der ikke have Hyrde.

37. Da siger han til sine Disciple: »Høsten er stor, men Arbejderne ere faa;

38. beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.«

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 9