8. Og Høvedsmanden svarede og sagde: »Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gaa ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, saa bliver min Dreng helbredt.
9. Jeg er jo selv et Menneske, som staar under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gaa! saa gaar han; og til den anden: Kom! saa kommer han; og til min Tjener: Gør dette! saa gør han det.«
10. Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: »Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.
11. Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
12. Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.«
13. Og Jesus sagde til Høvedsmanden: »Gaa bort, dig ske, som du troede!« Og Drengen blev helbredt i den samme Time.
14. Og Jesus kom ind i Peters Hus og saa, at hans Svigermoder laa og havde Feber.
15. Og han rørte ved hendes Haand, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
16. Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord og helbredte alle de syge;
17. for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: »Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme.«
18. Men da Jesus saa store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
19. Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: »Mester! jeg vil følge dig, hvor du end gaar hen.«
20. Og Jesus siger til ham: »Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved.«
21. Men en anden af Disciplene sagde til ham: »Herre! tilsted mig først at gaa hen og begrave min Fader.«
22. Men Jesus siger til ham: »Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!«
23. Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
24. Og se, det blev en stærk Storm paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
25. Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: »Herre, frels os! vi forgaa.«
26. Og han siger til dem: »Hvorfor ere I bange, I lidettroende?« Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.