1. Men da han saa Skarerne, steg han op paa Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
2. og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
3. »Salige ere de fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres.
4. Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
5. Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
6. Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.
7. Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
8. Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
9. Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.
10. Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
11. Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld.
12. Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi saaledes have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
13. I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
14. I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules.
15. Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset.
16. Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
17. Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.
18. Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgaar, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgaa af Loven, indtil det er sket alt sammen.