Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 4:2-12 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

2. Og da han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, blev han omsider hungrig.

3. Og Fristeren gik til ham og sagde: »Er du Guds Søn, da sig, at disse Sten skulle blive Brød.«

4. Men han svarede og sagde: »Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene, men af hvert Ord, som udgaar igennem Guds Mund.«

5. Da tager Djævelen ham med sig til den hellige Stad og stiller ham paa Helligdommens Tinde og siger til ham:

6. »Er du Guds Søn, da kast dig herned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænder, for at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.«

7. Jesus sagde til ham: »Der er atter skrevet: Du maa ikke friste Herren din Gud.«

8. Atter tager Djævelen ham med sig op paa et saare højt Bjerg og viser ham alle Verdens Riger og deres Herlighed; og han sagde til ham:

9. »Alt dette vil jeg give dig, dersom du vil falde ned og tilbede mig.«

10. Da siger Jesus til ham: »Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.«

11. Da forlader Djævelen ham, og se, Engle kom til ham og tjente ham.

12. Men da Jesus hørte, at Johannes var kastet i Fængsel, drog han bort til Galilæa.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 4