Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 3:1-12 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. Men i de Dage fremstaar Johannes Døberen og prædiker i Judæas Ørken og siger:

2. »Omvender eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær.«

3. Thi han er den, om hvem der er talt ved Profeten Esajas, som siger: »Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!«

4. Men han, Johannes, havde sit Klædebon af Kamelhaar og et Læderbælte om sin Lænd; og hans Føde var Græshopper og vild Honning.

5. Da drog Jerusalem ud til ham og hele Judæa og hele Omegnen om Jordan.

6. Og de bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.

7. Men da han saa mange af Farisæerne og Saddukæerne komme til hans Daab, sagde han til dem: »I Øgleunger! hvem har lært eder at fly fra den kommende Vrede?

8. Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig,

9. og mener ikke at kunne sige ved eder selv: Vi have Abraham til Fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham Børn af disse Sten.

10. Men Øksen ligger allerede ved Roden af Træerne; saa bliver da hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugget og kastet i Ilden.

11. Jeg døber eder med Vand til Omvendelse, men den, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, han, hvis Sko jeg ikke er værdig at bære; han skal døbe eder med den Helligaand og Ild.

12. Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.«

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 3