Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 24:23-41 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

23. Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.

24. Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre store Tegn og Undergerninger, saa at ogsaa de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.

25. Se, jeg har sagt eder det forud.

26. Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da gaar ikke derud; se, han er i Kamrene, da tror det ikke!

27. Thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.

28. Hvor Aadselet er, der ville Ørnene samle sig.

29. Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.

30. Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig paa Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme paa Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.

31. Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.

32. Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.

33. Saaledes skulle ogsaa I, naar I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.

34. Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.

35. Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.

36. Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.

37. Og ligesom Noas Dage vare, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være.

38. Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden aade og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,

39. og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal ogsaa Menneskesønnens Tilkommelse være.

40. Da skulle to Mænd være paa Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

41. To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 24