Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 23:7-24 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

7. og lade sig hilse paa Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.

8. Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.

9. Og I skulle ikke kalde nogen paa Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.

10. Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.

11. Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.

12. Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.

13. Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaa ikke derind, og dem, som ville gaa ind, tillade I det ikke.

14. [Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede paa Skrømt længe; derfor skulle I faa des haardere Dom.]

15. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og naar han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt saa slemt, som I selv ere.

16. Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.

17. I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?

18. Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpaa, han er forpligtet.

19. I Daarer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?

20. Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpaa.

21. Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.

22. Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder paa den.

23. Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.

24. I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 23