5. Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6. og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
7. Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
8. Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9. Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
10. Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11. Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12. Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
13. Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
14. Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.«