32. Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud.«
33. Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34. Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
35. Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36. »Mester, hvilket er det store Bud i Loven?«
37. Men han sagde til ham: »Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38. Dette er det store og første Bud.
39. Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40. Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.«
41. Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42. »Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?« De sige til ham: »Davids.«
43. Han siger til dem: »Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
44. Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
45. Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?«
46. Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.