2. »Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
3. Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4. Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5. Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6. og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
7. Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
8. Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9. Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
10. Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11. Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12. Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
13. Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
14. Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.«
15. Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16. Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: »Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.