14. Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.«
15. Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16. Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: »Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
17. Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?«
18. Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: »I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19. Viser mig Skattens Mønt!« Og de bragte ham en Denar.
20. Og han siger til dem: »Hvis Billede og Overskrift er dette?«
21. De sige til ham: »Kejserens.« Da siger han til dem: »Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!«
22. Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23. Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
24. »Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
25. Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
26. Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
27. men sidst af alle døde Hustruen.
28. Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.«
29. Men Jesus svarede og sagde til dem: »I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30. Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.