10. Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11. Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12. Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
13. Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
14. Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.«
15. Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16. Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: »Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
17. Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?«
18. Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: »I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19. Viser mig Skattens Mønt!« Og de bragte ham en Denar.
20. Og han siger til dem: »Hvis Billede og Overskrift er dette?«
21. De sige til ham: »Kejserens.« Da siger han til dem: »Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!«
22. Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23. Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
24. »Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.