Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 22:1-8 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

1. Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:

2. »Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.

3. Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

4. Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!

5. Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;

6. og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.

7. Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.

8. Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 22