Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 21:6-20 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

6. Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;

7. og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder paa dem, og han satte sig derpaa.

8. Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder paa Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem paa Vejen.

9. Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: »Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!«

10. Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: »Hvem er denne?«

11. Men Skarerne sagde: »Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa.«

12. Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.

13. Og han siger til dem: »Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule.«

14. Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.

15. Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge saa de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som raabte i Helligdommen og sagde: »Hosanna Davids Søn!« bleve de vrede og sagde til ham:

16. »Hører du, hvad disse sige?« Men Jesus siger til dem: »Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?«

17. Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.

18. Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.

19. Og han saa et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpaa uden Blade alene. Og han siger til det: »Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere paa dig!« Og Figentræet visnede straks.

20. Og da Disciplene saa det, forundrede de sig og sagde: »Hvorledes kunde Figentræet straks visne?«

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 21