32. Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I saa det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, saa I troede ham.
33. Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingaard og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn; og han lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands.
34. Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingaardsmændene for at faa dens Frugter.
35. Og Vingaardsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
36. Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligesaa med dem.
37. Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
38. Men da Vingaardsmændene saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slaa ham ihjel og faa hans Arv!
39. Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel.
40. Naar da Vingaardens Herre kommer, hvad vil han saa gøre med disse Vingaardsmænd?«
41. De sige til ham: »Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingaard ud til andre Vingaardsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid.«
42. Jesus siger til dem: »Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
43. Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
44. Og den, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.«
45. Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
46. Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.