12. Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; saaledes skal ogsaa Menneskesønnen lide ondt af dem.«
13. Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.
14. Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt paa Knæ for ham og sagde:
15. »Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er maanesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;
16. og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.«
17. Og Jesus svarede og sagde: »O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg taale eder? Bringer mig ham hid!«
18. Og Jesus talte ham haardt til, og den onde Aand for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time.
19. Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: »Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?«
20. Og han siger til dem: »For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig, og intet skal være eder umuligt.
21. Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste.«