10. Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
11. Hvorledes forstaa I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg.«
12. Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.
13. Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: »Hvem sige Folk, at Menneskesønnen er?«
14. Men de sagde: »Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne.«
15. Han siger til dem: »Men I, hvem sige I, at jeg er?«
16. Da svarede Simon Peter og sagde: »Du er Kristus, den levende Guds Søn.«
17. Og Jesus svarede og sagde til ham: »Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.
18. Saa siger jeg ogsaa dig, at du er Petrus, og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke faa Overhaand over den.
19. Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene.«
20. Da bød han sine Disciple, at de maatte ikke sige til nogen at han var Kristus.
21. Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gaa til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag.
22. Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: »Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!«
23. Men han vendte sig og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.«