Gamle Testamente

Nye Testamente

Matthæus 15:24-39 Dansk Bibel 1907-1931 (DNKB)

24. Men han svarede og sagde: »Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Faar af Israels Hus.«

25. Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hjælp mig!«

26. Men han svarede og sagde: »Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.«

27. Men hun sagde: »Jo, Herre! de smaa Hunde æde jo dog ogsaa af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord.«

28. Da svarede Jesus og sagde til hende: »O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!« Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time.

29. Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op paa Bjerget og satte sig der.

30. Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,

31. saa at Skaren undrede sig, da de saa, at stumme talte, Krøblinge bleve raske, lamme gik, og blinde saa; og de priste Israels Gud.

32. Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: »Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gaa fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte paa Vejen.«

33. Og hans Disciple sige til ham: »Hvorfra skulle vi faa saa mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte saa mange Mennesker?«

34. Og Jesus siger til dem: »Hvor mange Brød have I?« Men de sagde: »Syv og nogle faa Smaafisk.«

35. Og han bød Skaren at sætte sig ned paa Jorden

36. og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

37. Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.

38. Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

39. Og da han havde ladet Skarerne gaa bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.

Læs fyldestgørende kapitel Matthæus 15